Valdemar Rasmussen
Mojn - verdens første Rap.
Musik og Tekst: Valdemar Rasmussen
Indspillet i 1975 af Valdemars Orchestra.
Valdemar Rasmussen vocal og trompet, Johs Tersbøl clarinet, Ole Toft trombone, Knud Fryland tenorguitar, Heinz Carstens bas og Poul Preben drums.
Mojn er den sønderjyske hilsen for goddag og farvel eller hej.
Mojn blev bestilt af Sønderborg Turistbureau som et turistfremstød for Sønderborg By
Mojn blev afprøvet på dansktoppen og var på den tid meget populær.
Valdemar Rasmussen, trompetist og tidligere formand for Sønderborg Jazzklub.
Allerede fra midt i 50erne mindes jeg Sønderborg jazzklub som en meget aktiv klub med lokale bands i forskellige stilistiske retninger. Selvom jeg er fra Tønder, så er Sønderborg jazzklub den klub, hvor jeg gennem 50erne, 60erne og 70erne spillede oftest.
Allerede fra midt i 50erne spillede vi adskillige gange i Sønderborg. Det var mens Jørgen Ley var formand.
Jørgen og jeg havde fundet sammen ved den store sønderjyske jazzfestival, som løb af stabelen i Tønder i 1955.
Ved den lejlighed skrabede man et All Star orkester sammen som bl.a. bestod af Claus Ottesen cl. og Jørgen Ley dr. og Kim Menzer bs. fra Sønderborg, mens Leif Slot pi.og jeg var med fra Tønder. Det var faktisk det første Syncopators, som med andre besætninger udviklede sig til et af Danmarks mest suveræne amatørbands.
Med besætningen Claus Ottesen clarinet, Ole Føgh piano, Jørgen Ley på trommer fra Sønderborg og Ole Toft basun, Henry Outzen banjo og jeg selv på trompet fra Tønder blev Syncopators i 1956 provinsmestre ved Tono og Ekstrabladets årlige Jazzamatørkonkurrencer i København. Præmien var én indspilning med ét nummer. Tiderne var anderledes end i dag. Bare det at have indspillet en grammofonplade - selv med kun ét nummer - var dengang meget stort. Ikke mindst for pigerne.
Fra starten af 60erne flyttede jeg til København og besøgte Sønderborg Jazzklub med bl.a. Københavns Fodvarmere, Steen Vigs Jazzorchestra og andre sammenhænge.
Fra 1970-79 flyttede jeg igen til Sønderjylland, og med bopæl i Felsted blev jeg i 1971 formand for Sønderborg Jazzklub.
Med en helt igennem suveræn bestyrelse som bestod af Lone Petersen, Anker Hansen, Helge Hansen, Allan Johansen, Erik Bøjsen, Flemming B. Christensen, Anne Nielsen og Søren Nielsen præsenterede Sønderborg Jazzklub et bredt udsnit af alt hvad der i disse år rørte sig inden for musikken. Et program Sønderborg Jazzklub kan være stolt af, og hvor jeg bookede musikken, og bestyrelsen lavede et kæmpe arbejde. Jeg fik lov til at bruge mine kreative evner og mine forbindelser til jazzmiljøet. Musikinteresserede i Sønderborg og omegn fik sig i de år noget på opleveren.
Mit eget orkester - Valdemars Orchestra blev helt naturligt kluborkester og akkompagnerede næsten alle de tilrejsende helte fra USA og England.
Med et program i verdensklasse var tilslutningen til klubbens arrangementer overvældende. Fra min tid i København havde jeg oparbejdet et stort netværk til musikere og med hjælp fra Danmarks Jazzcenter i Rønnede på Midtsjælland så præsenterede vi alt, hvad der var værd at lytte på.
Jazzcentret blev bestyret af tidligere jazztrompetist Arnvid Meyer, som sendte alle mulige jazzmusikere over for at spille både for os og med os. Ofte ældre jazzmusikere fra USA., hvor cornetisten Wild Bill Davison nok var den største oplevelse. Det var en herlig tid, hvor alt kunne lade sig gøre. Ja selv en drumbattle med 5 trommeslagere som under titlen "Orgy In Rhythm" bare sad en hel lørdag aften på Bjerggården fra kl. 20 - 1 og baldrede løs på deres kedler. Men selv om det var hele den danske trommeelite med bl.a. Bjarne Rostvold, Alex Riel og Sønderborgs egen Ove Rex osv. så var der efter et par timers buldren forståeligt nok delt utilfredshed med musikkens ensidighed. Men man tålte meget dengang. Ikke mindst fordi publikum oftest først havde varmet op på spritdamperen og derfor lystigt dansede videre til de indsmigrende junglelyde. Men det var utvivlsomt verdens længste trommesolo.
I sæsonen 1972/73 havde vi 26 arrangementer på vores faste tilholdssted Bjerggården.
Hertil arrangerede vi også 9 koncerter på Sønderborg Bibliotek, hvoraf de 3 udelukkende var for børn. Til børnekoncerterne var voksne forment adgang uden børn.. Jeg husker mange helt uforstående publikummer som ikke havde adgang, da de ingen børn havde. Jeg har altid været af den mening, at børn skal prioriteres højt og ikke spises af med noget for børn. Nej børn skal ha' den rigtige vare. Så det blev med Papa Bue - Poul Dissing - Trille - Jack Dupree - De Ferske
Drivhusmeloner med Finn Otto Hansen, Jesper Thilo, Horace Parlan, Ole Molin, Hugo Rasmussen og Sønderborgs egen Ove Rex på trommer og og mit eget orkester sammen med klarinetisten Henrik Johansen.
Børnene sad så på puder direkte på gulvet, og der gik ikke lang tid, før en forudsigelig forrygende pudekamp til musikken af After You`ve Gone var i gang. Det er fantastisk at se, hvordan børns aktivitetsniveau stiger i takt med go' musik, der swinger. Det var nogle dejlige koncerter. Og musikerne elskede de små som publikummer. Et fra mig håndskrevet program inkl. navne på bestyrelsen fra den tid fortæller, hvor godt det gik med jazzmusikken i starten af 70erne.
Sammen med bestyrelsen nød vi, at kunne præsentere et program som ud over de allerede nævnte var med musikere som Dexter Gordon, Kid Thomas Vallentin fra New Orleans, Sandy Brown,, Sunnyland Slim, Allan Botchinsky, NHØP, Niels Flipper Stuart, Skousen /Ingemann, Midnight Sun, Den gamle mand og havet, Culpeppors, Eddie Skoller, Erik Grip, Paddy Doles, Jan Toftlund, Bjarne Liller, Fessors Big City Band, Arnvid Meyers Orkester med Benny Carter og Harry Edyson, V8 med Alex Riel og Palle Mikkelborg, Sunnyland Slim, Rositta Thomas, Niels Husum, Bent Ronaks Big Band og Svend Asmussens Internationale kvartet med Ed Thigpen, Kjell Öhmann og Mads Vinding og så selvfølgelig alle de bedste bands herfra Danmark.
Ja selv på værtshuset Smedien havde vi et par søndag eftermiddags arrangementer med Rositta Thomas og lokale bands.
Vi havde simpelthen samlet alt, hvad der var af god musik i de år. Sønderborg jazzklub kørte som alle andre jazzklubber gjorde dengang med skiftende bestyrelser, som havde hele det økonomiske ansvar. Det var initiativrige folk, som havde ideer til hvilken jazzmusik der skulle spilles i klubben.
På trods af et kunstnerisk højt niveau, så var der ingen hjælp at hente fra hverken kommune, stat eller andre instanser. Tværtimod så skulle der svares 15% moms på samtlige arrangementer.
Sønderborg Kommune havde ingen forståelse for de kulturoplevelser, vi præsterede for egen risiko.
Derfor brugte jeg megen tid på at forhandle med Kommune og Skattevæsen for fritagelse af momsen, og havde i en længere periode brevveksling mellem Kommune, Amt og Folketing. (se kopi af brev fra daværende kulturminister Niels Matthiasen)
Men det ændrer ikke på, at jeg har mange gode minder fra Sønderborg jazzklub, og det glæder mig, at klubben stadig har godt gang i et bredt udsnit af, hvad den rytmiske musik kan byde på i dag.
Juni 2013.
Valdemar Rasmussen
